Stranden bliver hvert forår renset for tang, sten, og hvad der ellers er flydt ind af skrald i løbet af vinteren.

Strandrensningen forgår ved frivillig fælles hjælp fra grundejerne.
Sker på en arbejdsdag for foreningens medlemmer, normalt en lørdag formiddag i maj måned - plejer at være en særdeles hyggelig dag med godt socialt samvær.
Indkaldelse til arbejdsdagen udsendes på email med efterfølgende tilmelding.

Der bliver lagt nyt sand på stranden hvert forår til erstatning for det sand, vandet har taget i vinterens løb.


Den NYE BADEBRO

I 2024 fik vi i Grundejerforeningen ide til at få erstattet den daværende bro, som skulle tages op om vinteren (og iøvrigt ved at være noget slidt), med en ny HELÅRS-bro, som kan benyttes også af vinterbadere - efterhånden meget efterspurgt.


Broen var budgetteret til at koste mere end vi i foreningen havde opsparet kapital til - og vi ansøgte derfor FRILUFTSRÅDET om et tilskud - og var glade og meget tilfredse, da vi fik accept på et tilskud på kr. 200.000

Yderligere søgte vi også Landdistriktspuljen og de hjalp med yderligere kr. 100.000


Så gik der et langt stykke tid med at få de forskellige tilladelser m.v. hentet hjem - heldigvis var firmaet som vi entrerede med om opførslen, NBC Marine, behjælpelig med alle ansøgninger m.v.


I oktober 2025 fik vi den endelige tilladelse til at opføre broen - og arbejdet blev iværksat i november '25


Og vi kunne 14. december holde indvielse af broen med deltagelse af rigtig mange foreningsmedlemmer  😊😊